Anne Lolk Thomsen
15.05.1983
Firdobbelt verdensmester i kajak. En del af det danske kajaklandshold fra 2002-2009.
Valgte at stoppe min kajakkarriere efter mit 4. VM guld på stribe i september 2009.
Indledte herefter i oktober 2009 et samarbejde med Juliane Elander i roning – en helt anden sport, selv om den ofte forveksles med kajak. Projektet med Juliane havde ét hovedmål: OL i London 2012.
Selv om vores samarbejde var en smule utraditionelt og jeg skulle lære at ro ro-båd (og ikke længere kajak) lykkedes vores plan om OL-deltagelse og vi blev nr 4 i finalen.
I 2013 var vi begge på barsel og fødte med 14 dages mellemrum. Det var ikke definitivt besluttet, at vi ville gå efter endnu et OL, da London-legene sluttede, men undervejs i vores graviditeter blev vi enige om, at vores samarbejde ikke skulle slutte – vi troede på, at der kunne hentes flere gode oplevelser!
2014 har været vores comeback-sæson nationalt og vi træner nu målrettet mod at blive udtaget til at repræsentere Danmark på den internationale ro-scene i 2015, der samtidig er året, hvor vi kan kvalificere os til OL i Rio i 2016.
OL i Rio finder sted i august 2016.
For mere sportslig (og løbende) update omkring mig som roer se min hjemmeside:
www.annelolk.dk eller vores facebookside: www.facebook.com/annelolkogjulianeelander
Ingen kommentarer endnu