Jeg har et mål og rejsen mod målet vil jeg gerne dele med dig!

Rejsen er startet for et stykke tid siden, men nu er det på tide at dele den med lidt flere. For mit liv er ikke som andre 31-åriges! Jeg er semiprofessionel roer, og er tilknyttet landsholdet. Her ror jeg sammen med en anden pige/kvinde, der hedder Juliane Elander og sammen prøver vi at komme med til OL i Rio! Vi var afsted sammen til OL i London, hvor vi blev nr 4 – nu går efter at forbedre den placering!

Samtidig er jeg mor til Thora på halvandet, og  vi bor sammen med min dejlige kæreste og far til Thora i Lyngby. Vores liv er bygget op omkring elitesport, men jeg har også et civilt job i banken! Dog på meget nedsat tid for at få hele regnestykket til at gå op.

Tanken med bloggen er at give dig et indblik i min hverdag, som byder på lige dele frustrationer og bekymringer samt glæde og kærlighed. Jeg forøger at jonglere en del ting i min hverdag, så vær forberedt på, at få tingene serveret råt for usødet!

Så jeg håber du har lyst til at følge med og heppe på os – så skal jeg nok fortælle dig, hvordan livet hænger sammen for mig og hvordan det er at præstere fysisk på kommando!

 

Kh Anne Lolk