På hengemt café og en ekstra rotur…

Idag har vi haft halv fridag. Og når jeg tænker over det – er det et virkelig fjollet udtryk. Men det kommer sig jo af at en hel fridag er en dag helt uden træning, hvor vi idag stadig træner, men “kun” én gang. Så der var fri leg til eftermiddag…

(I den fri leg holder jeg dog i mente, at vi har en hård dag foran os i morgen med 4x1500m (for de ikke indviede i ro-termer 4 gange godt 5 min all out! Og det er hårdt!) Og de skal ros i fire forskellige mandskbskonstellationer (læs om vores udtagelse HER))

Men tilbage til den halve fridag, for selv om jeg selvfølgelig spekulerer i at spare mine ben, så de er friske til i morgen, så kan det alligevel være lidt rart lige at lufte sig lidt uden for hotellets område.
Meget passende havde jeg besluttet at drikke en god kop kaffe (hotellets kaffe på morgenbordet er forfærdelig!) på en af byens små hengemte, lidt støvede cafeer. Jeg havde selskab af Juliane, hendes mor og både Vera og Vibe. Og det er altid hyggeligt med en pigetur i deres selskab.

I halvmørket på den lille cafe er det som om tiden står stille; en enkelt solstråle kan finde vej ind gennem plastikgardinet i døren og Homem bag disken forstår intet af hvad jeg siger – kun Caffé 🙂 Og så sidder vi der og betragter menneskerne og livet de lever, som er så langt fra vores. Espressoen smager dejligt.

Eftermiddagen sluttede med en typisk Anne og Juliane-beslutning! Da vi kom gående ad vejen ned til hotellet kunne vi se vandet – blankt som et spejl! Det kunne vi ikke lade os gå forbi – vi har ikke roet en eneste tur i stille vejr! I kapgang gik det til værelset, på med rotøjet og afsted. Bare er lille kort rotur; vi har jo tankerne på friske ben og morgendagens program.

6 km fik vi roet, mens solen sendte de sidste stråler ned over os og malede himlen i pastelfarver. Vores verden er et flot sted!