En lille rød cykel og tre damer på tur :) 

En lang rejsedag og velkomst med grisefest ;)

Lørdag var en lang dag, hvor vi stod op kl 04:15, for at være i lufthavnen 5:15. Vi skulle flyve fra Kastrup kl 7:10 og med lidt forsinkelse kom vi fint afsted. Thora e.l.s.k.e.r. fly – lige for tiden i hvert fald. 

Over hustagene i Lyngby har vi mange indflyvningen til Københavns lufthavn og Thora ser flyene hurtigere end mig 🙂 hun ved at de lange hvide striber er lavet af en flyver og om aftenen spotter hun på et splitsekund en flyver med lys som blinker på den mørke himmel. Jojo – hun ved, hvad det drejer sig om det med at flyve! 

Godt hjulpet på vej af en bog, som i lang tid har (og vil være) yndlingsbog nemlig Jacob Martin StridsMimbo Jimbo besøger en ven” der handler om at tage flyveren hen til en ven, vinkede Thora gladeligt ud af vinduet under take-off… 

Busturen fra Lissabon var til gengæld dødens pølse! Buschaufføren valgte at køre os med 80km i 2 1/2 time på den største detour jeg mindes vi har kørt i Portugal. Normalt er vi fremme på mellem 90 og 120 min – og en god halv time mere i en stor bus med en lille som bare vil “gå gå” er f##king lang tid! Jeg var glad og noget svedig, da vi endelig nåede frem! Heldigvis blev vi budt velkommen af milde vinde og 16 grader 🙂 

OG ikke mindst af en halv gris på vej til helstegt aftensmad! 

 

Foto: Pedro Alte da Vaiga

Vores sportschef fylder 50 år på næste fredag, men han rejste hjem fra træningslejren i dag (søndag), så han havde besluttet at sørge for at markere den runde fødselsdag med en ordentlig omgang svin :)) Velstegt og pisket med en rosmarin-visk dyppet i olivenolie var svinekødet en herlig oplevelse! Tanken om helstegt svin er ikke noget kulinarisk must for mig, men her i Portugal synes jeg det smager dejligt 🙂 

Thora synes også det var fantastisk eller altså mest, at der var så meget plads at løbe rundt på ude på terrassen! Barnet er jo vant til 54 m2 på anden sal, så at bo nede ved jorden og masser af udenomsplads er fantastisk! 

Både mor, Thora og mormor sov dejligt da vi endelig lagde os under dynerne… 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En lille rød cykel og tre damer på tur :)