Om et travlt efterår!

Off-season med halvmarathon og OL-tøj.

Jeg beklager, at der er har været feriestemning på bloggen! Jeg har ikke holdt ferie, men bloggen har måttet vige for familietid, arbejde og skole! Jeg har gang i mange spændende ting – men jeg kan desværre ikke nå at skrive et indlæg lige så ofte, som når jeg er på træningslejr… OG så havde jeg dælen dutme ikke fået udgivet et indlæg, jeg var sikker på jeg havde publiceret… sorry…

Så selv om det nu er off-season og jeg faktisk ikke har været ude i min robåd siden VM-finalen, så synes jeg alligevel jeg stæser rundt. I søndags (d. 13.september) løb jeg halvmarathon i København – apropos at stæse afsted! Jeg slog ikke min personlig bedst, men dog alligvel næsten, da min hurtigste tid er fra 2010, hvor jeg krydsede Øresund i pivende medvind i 1:26. Denne gang løb jeg “kun” 1:29 – men ingen vind i ryggen, og en helt flad rute gav mig alligevel en ret god tid. I hvert fald var jeg svært tilfreds med at komme under 1.30, da Juliane (som også løb) og jeg ialt i træningslejren havde svunget os op til én enkelt løbetur plus 2 løbeture i dagene efter VM-finalen! Regningen for ikke at træne løb, men kun sørge for at (ro)formen var god betød, at jeg vraltede rundt som en invalid ca. fra det tidspunkt, hvor jeg krydsede målstregen og stoppede med at løbe… Både mandag og tirsdag var jeg så øm i benene, at jeg stavrede afsted som en anden robot – til stor morskab for min bedre halvdel! Nu er ømheden heldigvis væk og jeg vil meget gerne løbe igen næste år – vil se, om jeg ikke kan gøre det lidt bedre – bare lidt mere løbetræning vil hjælpe mig til at holde km-tiden meget bedre de sidste 6 km, og ruten er fed! Så fed at jeg ved, at min dejlige ex-kollega fra Banken og nu blogger-kollega Lea Papian leapplus2 – blev så grebet af stemningen, at hun sgu’ har lovet at løbe næste år! Jeg holder hende op det 😉 Og min seje storesøster løb også – så ingen undskyldninger – bare slæb hele familien med! I hvert fald får I min anbefaling af løbet her – værsgo!

I går var jeg i Århus hele dagen til det sidste møde hos Bestseller, der designer vores OL-kollektion i Rio. De har også lavet tøj til de seneste to OL’er  og  det har været en vildt fed oplevelse, at få lov at være med til at give feed-back og kritik på det tøj, vi skal gå i i 14 dage under Legene i Rio. Og selvfølgelig også at være medbestemmende, når vi skal beslutte, om det er vigtigt, at have to sorte kjoler med (det er det!) og have to silkebluser med i samme snit (det er det!) og om vi skal have både høje og flade pæne sko med (det skal vi!).

Paradedragten, der skal bruges ved medaljeceremonierne og indmarchtøjet er blevet så fint og jeg er sikker på, at når det danske hold går ind på det olympiske stadion i Rio, så kommer vi til at være ét af de bedst klædte hold! Og vores samlede udtryk som gruppe bliver det flotteste nogensinde! Hvis man skulle have lyst til at følge OL-kollektionen lidt tættere, så følg Instagram-profilen #DenmarkOlympicWear. Jeg har lagt lidt billeder her nederst, hvor jeg sammen med kajakroer Rene Poulsen og svømmer Rikke Møller får lov at slå vores folder i det nye Bestseller Headquarter på Århus Havn!

Kh Anne.

Foto: Jacob Draminsky; OL-pressechef

 

DSCF8456 DSCF8516 DSCF8471DSCF8612 DSCF8521 DSCF8418

 

 

 

PS: Indlægget kan indeholde affiliate links.

1

  • Lea

    I bliver så fine!! Glæder mig til at se dig Juliane i de flotte paradedragter – krydser fingre 🙂 🙂 Iøvrigt en sindssyg god tid på halvmarathon – jeg kan allerede nu afsløre at jeg ikke kommer til at slå den 😉 #goodgirlsfinishlast#deterogsåsjovtbareatværemed 🙂
    Kram Lea

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om et travlt efterår!