Til alle jer undrende kajakroere og andre udeforstående...

Bye bye Portugal… og Glædelig Påske!

Vi er vel hjemme i Danmark.

Træningslejren har været god; vejret kunne have været bedre, men den sidste uge var helt i vanlig standard med varmt vejr og ikke så blæsende.

Juliane og jeg er tilfredse med, at vi har fundet mere fart; er kommet tilbage i den båd, som vi roede OL i og ikke mindst at vi roede nogle gode 6km’er og 1500m distancer. 6km’er og 1500m distancerne er træningsprogrammer, hvor vi ror all out og dermed er det den bedste måde at finde ud af hvor vi er henne på formkurven.

Thora har haft den bedste tur og de fedeste oplevelser med mormor. De har kigget på dyr, fodret dyr, snakket om dyr, haft besøg af Påskeharen og været på masser af ture med Vibe, Vera og deres mormor. Og vi håber at vi kan få mormor med på flere træningslejre!

Siden vi kom hjem har Thora talt meget om de geder og heste, der var på gården, og alt det græs de har plukket og fodret dem med. Vi har ikke nogen dyr i indhegninger lige rundt om hjørnet, men jeg tror vi smutter op til Frilandsmuseet en af Påskedagene og ser på påskelam og gedekid. Det tror jeg vil være et hit!

I træningslejren har jeg også brugt en masse tid på at få en ny hjemmeside op at stå. Min hjemmeside bruger jeg til alle de sportslige begivenheder i atletlivet og mere træningrelaterede projekter. Der mangler stadig lige den sidste finish, men jeg glæder mig til at lauche den nye side og håber I vil besøge den også 🙂

De næste dage holder dejlig påskeferie i vores lille familie, så jeg ønsker jeg alle en glædelig påske! Vi høres ved!

kh Anne.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Til alle jer undrende kajakroere og andre udeforstående...