Poznan er min first-timer!

Er på vej i tog, fly og bus til EM i Poznan i Polen. Ikke specielt eksotisk, men en by jeg ofte har besøgt, dengang jeg roede konkurrencer med kajaklandsholdet. Nu gælder det min første regatta i roning i den polske stad – og jeg glæder mig til at se, om Poznan lever op til sin nuværende statistik medalje-wise. For selv om det gamle stadion ofte bliver udskældt for lidt for meget vind, bølger og refleks-søer fra de omkransede betonkanter, så har jeg haft overraskende gode løb og i Poznan. Jeg vandt min første World-cup medalje i toerkajak og enerkajak og min første EM-medalje i Poznan. Desuden har jeg haft en af de bedste banket-fester...

Træning som vinden blæser og gode og dårlige dage som mor…

Det er et tilbagevendende emne. Vinden. Og vi har ikke været velsignet med et stille forår – snarere tværtom. Selv i Portugal på vores træningslejr, måtte vi slås med en hårdnakket blæst. Men vi kan jo ikke gøre noget ved det. Vejret. Kun snakke om det. Og konstatere at det ikke er god vind. Men vi ønsker os god vind – og det er meget stille vind, tak! Træningen har i den seneste uge dog forløbet mere eller mindre planmæssigt – vi har forsøgt at rette træningen til, så vi udnyttede de dage, hvor vinden trods alt har været mindre – torsdag og i dag har vi fået lavet god konkurrenceforberedende træning mod den tunge...

Et godt samarbejde!

Her i dagene op til EM har jeg skriblet lidt ned om mit samarbejde med Juliane. Vi er gode sammen, men hvorfor? Juliane traf en utraditionel og hidtil uset beslutning, da hun spurgte mig, om jeg ville ro med hende i 2009. Hun havde masser af erfaring i rosporten, jeg var lige stoppet som kajakroer og kunne bestemt ikke finde ud af at ro med to årer. Dermed var forholdet i første omgang forsejlet: en lærermester og en lærling. På rejsen frem mod OL i London var læringskurven på det ro-tekniske område stejl for mit vedkommende og Juliane øsede af erfaringen og heppede og peppede, når vi sammen skulle vise, at vi sammen var stærke og...

Forresten øver Far sig også til VM…

Vi har egentlig nok at se til… Og egentlig kan det virke lidt som en presbold, at både mor og far skal være så ambitiøse med deres sport at den ene går efter OL (og VM) og den anden også vil ro VM denne sommer… Nuvel, der er visse betingelser for ovenstående: Overvejelserne har selvfølgelig mest været vendt mod Thora og om hun på nogen måde blev fanget i et limbo, uden det nødvendige nærvær fra os. Vi har efter endt rådslagning fundet en løsning, som vi synes er god for både os og Thora og som ikke giver nogen af os ondt i maven. Løsningen er iøvrigt kun gældende for de kommende to måneder og...

Mor er ikke sur, mor er sulten!

Der er EM om 10 dage og jeg mangler lige det sidst på vægten – og jeg er ærlig talt lidt småsulten… Og jeg undskylder på forhånd til omverdenen for en lidt kortere lunte og en anelse mindre tålmod 🙂 Jeg er på Snickers-stadiet, I ved: you are not yourself, when you are hungry… Alt det sagt, så er jeg 100% motiveret for at være lidt sulten, for det er jo min adgangsbillet til at ro EM. Og jeg ved, at når vi ligger på startlinjen – så skænker jeg det ikke én tanke, at jeg i dagene op til har været lidt sulten. På min blog ovre på iform har jeg også skrevet om...