Drømme og planer om OL :)

En weekend fuld af begivenheder!

Første landsholdsdebut er vel overstået (altså første efter jeg er blevet mor :))
I weekenden roede vi årets første regatta, som det så fint hedder og i hård modvind og lidt regn i Odense blev jeg hidkaldt til virkeligheden og realiteterne – for jeg havde (lykkelig) glemt, hvor hårdt det er at ro kaproning! Vi lagde nok lige kækt nok ud på de 6km og det kostede lidt fart på de midterste to km. Men vi klarede den og vi blev slået med 1 sølle sek af Lisbet og Mette aka den tunge damedobbeltsculler (som vi altid ror mod til Odense langdistance, da der ikke er vægtklasseinddeling). Søndag vandt vi, fordi de tunge stoppede 1 km før mål og udgik… Det er selvfølgelig ikke så fedt at vinde på det grundlag, men vi er glade og godt tilfredse 🙂 nu glæder vi os til se frem mod sommersæsonen og 2000m-ræsene, der venter.

Vores træners kone døber vores båd inden løbet - medaljehøsten - Min morfar på snart 90 kom og kiggede. Han er selv gammel roer.

Vores træners kone døber vores båd inden løbet – Medaljehøsten – Min morfar på snart 90 kom og kiggede. Han er selv gammel roer.

Det gode ved at være til regatta i Odense er, at vi altid overnatter hos mine forældre på Tåsinge og Thora blev passet af både farmor, mormor og onkel Kristian, som i øvrigt er så meget bedre til at lege end mig! Vi har delt ligeligt i porten og han fik altså det indre legebarn. Jeg har tidligere skrevet om vores tvillinge-tosomhed, og du kan læse om det her.
Hans og jeg fik lidt kærestetid i bilen på vej til og fra Odense og på vej til og fra København. Det sætter jeg stor pris på. Vores hverdag er ret hektisk og selv om jeg synes, vi jonglerer det meget fint, så kan man godt glemme at snakke sammen, når der endelig er ro til det, fordi der det meste af tiden er en lille én, der seriøst er begyndt at snakke et halvt øre af!

Vi kørte over Storebælt i fantastisk forårsaftensol.

Vi kørte over Storebælt i fantastisk forårsaftensol.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hjemturen til København blev lige toppet af et motorvejsulykke med kø, som vi selvfølgelig endte i – med en BMW årgang 88, der kogte over efter 10min OG ved hjemkomsten til lejligheden en spritstiv midaldrende dame fra vores naboopgang, der stak af fra en taxaregning på 945kr (fordi hun havde brækket sig i taxaen). Jeg kan aldrig se hende i øjnene igen, hvis jeg møder hende ved gadedøren. Pinligt med pinlig på!

Håber også jeres weekend har været fuld af (!) spændende begivenheder 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Drømme og planer om OL :)