Blogger på iform! Et blogindlæg om en anden blog!

Pludselig opstod der lige noget Anne-tid…

Nyeste nr. af Bo Bedre og den flotteste majhimmel!

Nyeste nr. af Bo Bedre og den flotteste majhimmel!

Fredag kl 19:30 – barnet er puttet, ingen madpakke-smøring i dag, manden roder i den gamle bil og jeg sidder med masser af tid til blogs, et helt nyt Bo Bedre og muligheden for at være Anne helt for mig selv.

Der er ikke mange pusterum for tiden, jeg synes vi knokler afsted med træning og arbejde og der er fuld tryk på Thora, når hun kommer hjem fra vuggestuen. Det kører godt, livet, men det er dejligt med et par timer i stilhed, hvor jeg med god samvittighed, bare kan sidde her og tanke op og geare ned…

Jeg har haft en uge med god træning, en god test, og idag har vi lavet det første træningspas i konkurrencetempo. I næste weekend ror vi årets første 2000m regatta og det bliver opvarmningsstævne til EM, d. 28-31. maj. Fra i dag til på søndag afvikles den første World Cup i Bled, i Slovnien, men den er desværre tyndt besat, så vi får ikke mulighed for at lure på vores konkurrenter, da kun 4 nationer har valgt at stille til start. Vi må vente i spænding indtil EM med at finde ud af, hvor hurtige de andre europæiske hold er.

Træningsugen har budt på ergometertræning tirsdag, og selv om vi ikke var meget for det, også igår. Vejret var simpelthen ikke med og selv om vi forsøgte med smil, kunne vi ikke overbevise Brian om, at vi ville få den samme træningsintensitet ud af træningen på vandet. Han er også generelt åben for ændring af programmerne, men igår var han nu hverken til at hugge eller stikke i og vi måtte pænt sætte os på rumperne i ergometeret.

Han lader os i ret høj grad selv bestemme, hvornår vi træner i forhold til, at vi også skal tage hensyn til pasningen af ungerne og da både Juliane og jeg har en bedre halvdel, der selv træner på landsholdet, så skal puslespillet jo gå op. Det gør det også, og jeg synes vi har en fin rytme i øjeblikket, hvor vi udnytter institutionstiden i hverdagen og har lidt mindre træning i weekenden, hvor vi ikke har de samme pasningmuligheder.

Igår havde vi også besøg af min mor og Thora elsker sin mormor-tid og jeg elsker min mor-tid 🙂 I hverdagen er jeg normalt langt fra min familie i Svendborg, så derfor er det überskøn luksus, at min mor tager herind og vi kan hente Thora sammen og få snakket rigtigt, ikke bare i telefon. Det er også optankning og nedgearing!

Hav en dejlig aften 🙂

 

 

 

PS: Indlægget kan indeholde affiliate links.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blogger på iform! Et blogindlæg om en anden blog!