Forresten øver Far sig også til VM...

Et godt samarbejde!

Her i dagene op til EM har jeg skriblet lidt ned om mit samarbejde med Juliane. Vi er gode sammen, men hvorfor?

Juliane traf en utraditionel og hidtil uset beslutning, da hun spurgte mig, om jeg ville ro med hende i 2009. Hun havde masser af erfaring i rosporten, jeg var lige stoppet som kajakroer og kunne bestemt ikke finde ud af at ro med to årer.

Dermed var forholdet i første omgang forsejlet: en lærermester og en lærling.
På rejsen frem mod OL i London var læringskurven på det ro-tekniske område stejl for mit vedkommende og Juliane øsede af erfaringen og heppede og peppede, når vi sammen skulle vise, at vi sammen var stærke og at samarbejdet var et kvalificeret bud på topplaceringer i international roning.

Når jeg ser tilbage på, at jeg satte mig i båd med Juliane uden at vide, hvordan man håndterede hverken årer eller dobbeltsculler – med en ambition om OL – så synes jeg selv i dag, det virker helt vildt…at vi gjorde det og nåede målet.
For hvordan? Da jeg gik med på Julianes plan, kendte vi kun overfladisk hinanden, men fra starten har vi haft en god kemi sammen, der har løftet vores samarbejde. Jeg var aldrig gået ind i samarbejdet eller været med på ideen, hvis ikke jeg havde troet på makkerskabet eller set målsætningen som realistisk – også ambitiøs, vild og aldrig set før, jojo, men nøgleordet var realistisk.

Efter graviditet og barsel har vi igen sat os i samme båd. Læremester-lærlingetiden er om ikke slut, så i hvert fald nu mere utydelig. Nu har vi fælles referencer i forhold til roningen og en mindre stejl læringskurve – nu gælder det forfinelsen af detaljerne, nørderiet med indstillingerne, og målet om at ville tilbage og præstere på højeste niveau!

Vores makkerskab fungerer, fordi det består af lige dele ligheder og forskelligheder: Grundlæggende har Juliane og jeg som atleter og personer den helt samme holdning til opførsel over for andre: man skal opføre sig ordenligt og vi skal hjælpe hinanden. Og man kan godt vinde, selv om man går ind for fairplay. Vi har stor forståelse for hinanden, fordi vi befinder os det samme sted i livet, som småbørnfamilie, som mødre og som stadig unge mennesker i 30’erne 😉  På andre områder er vi meget forskellige: Juliane er tidsoptimist, lidt af et rodehoved og übercool under pres. Jeg er planlæggeren, ordensmennesket og rimelig cool under pres, når jeg har en anden cool person ved min side 😉

Forståelsen for hinanden, den gode kemi og enighed om fairplay har givet os en base, hvor vi har alle muligheder for at bygge videre på vores samarbejde. Jeg ser det lidt som et maskineri, hvor tandhjulene passer sammen, kæden er smurt med forståelse og motoren tanket med et brændstof, der tænder, når vi ligger ved startlinjen. Og dér ved vi, at vi har hinandens ryg  – og det er derfor I vil se at vi før hvert løb giver hinanden hånden! Hånden på, at vi giver os 100% for hinanden og for at vinde!

 

 

PS: Indlægget kan indeholde affiliate links.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forresten øver Far sig også til VM...