Et uhyggeligt dobbeltscullerfelt og en kage-bage-liste - i nævnte rækkefølge!

Har sovet til 8:30(!) og fået nåle i rumpetten!  

Dagen før en konkurrence er dagen hvor jeg sover ud! Den seneste uge har jeg stået op alle dage mellem 4:45 og 5:15, og det er gået fint synes jeg…de fleste dage i hvert fald 😉 Men min krop må alligevel have haft brug for nogle ekstra timer sidste nat, for jeg vågnede kl 7 og tænkte Juliane og jeg godt kunne trække morgenmaden en halv time… Men uden et vækkeur blev det så til halvanden… Dejligt var det og dagen i dag, er en dag, vi bruger på at blive friske, inden vi skal ro løb i morgen. Vi har været én gang ved søen, roet 12 km – for at kroppen bliver brugt i dag også, men uden at blive træt. Hjem til frokost og et lille svinkeærinde på vejen, som jeg kommer tilbage til… 

På hotellet har jeg fået akupunktur af vores fysioterapeut, da min ene ballemuskel har en mindre overbelastning, som dog er bedre i dag end i går. Akupunkturen giver kroppen besked på, at den skal reparere på det sted, hvor nålene sættes ind – det er en ret effektiv behandling for os roere, da en omgang massage på et overbelastet sted kan gøre én øm dagen efter. Den sideeffekt vil vi gerne undgå, når der er løb de næste tre dage.

Så i med nogle nåle og jeg håber ikke I er sarte, for det er de 4 hvide streger på billedet 😉

4 stk nåle lige i rumpetten! 😉

Og så tilbage til det lille svinkeærinde: For Juliane og jeg havde konstateret, da vi forlod banen, at vi manglede sukker (læs energipulver) til at komme i vores vand i morgen. Men det er ikke noget problem at skaffe her i et velassorteret land som Schweiz. Vi tænkte, at det kunne vi købe i det supermarked, vi plejer at bruge. Meeen, der var ikke rigtig noget brugbart. Så igang med en plan B: ved det busstoppested, hvor vi tager bussen til banen, ligger der på modsatte side af vejen en bodybuilder-shop. “XXXL Fitness-shop” hedde den og med et billede af en virkelig stor muskelmand i vinduet! Der var stor sandsynlighed for, at denne butik havde det vi ledte efter, men vi havde store betænkeligheder ved at gå derind. Vi ved, at indkøb af fitnessprodukter og kosttilskud som udgangspunkt ikke skal ske i udlandet af hensyn til risikoen for at købe noget, der er urent – altså potentielt kan indeholde noget, der ville slå ud på en dopingtest.

Nuvel – der stod vi to letvægtspiger over for et ordenligt brød af en ekspedient og spurgte efter maltodextrin (rent kulhydrat) – og han kunne sælge os et svensk produkt, som vi googlede i vildskab, da vi havde købt det (produktet+clean, produktet+doping, produktet+nutrition). Resultat blev, at vi tror på, det er et lødigt produkt. Det forhandles også i Danmark og butikken, vi handlede i, var på ingen måde skummel – den var bare slet ikke henvendt til os og den måde vi dyrker sport på!  Vi er en oplevelse og 1 kg sukker rigere…

Husk at du kan følge mig og Juliane på Facebook HER og se vores løb via LiveTracker og LiveViewer på www.worldrowing.com.

Kh Anne.

IMG_4628.JPG

Lidt stemning fra Luzern. Der var tid til en kop kaffe på hotellets veranda og en lille gåtur till eftermiddag.

PS: Indlægget kan indeholde affiliate links.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et uhyggeligt dobbeltscullerfelt og en kage-bage-liste - i nævnte rækkefølge!