Dannebrogskage!
Projekt Dannebrogskage fuldført! Se lige 🙂
Opskriften får I her:
Kiksebund:
3 æggehvider (ca. 1 dl)
100 g grofthakkede valnødder og mandler
200 g sukker
100 g knuste saltkiks (fx TUC)
Fromage:
6 blade husblas
400 g Kvark
4 dl cremefraiche 18%
1/2 L Piskefløde
2 Vaniljestænger
250 g sukker
750 g blandede bær (gerne røde)
Lagkageplast
Smeltet smør til at få lagkageplasten til at klæbe op af formen.
Fremgangsmåde:
Kiksebund:
Hak nødderne.
Pisk æggehviderne stive.
Rør sukkeret i.
Vend de grofthakkede nødder og knuste saltkiks i.
Bag ved 175 grader midt i ovnen 20 min eller til bunden er fin gylden.
Afkøl bunden helt! (Evt. i køleskab)
Fromage:
Læg husblas i blød i koldt vand ca 10 min.
Bland kvark og cremefraiche.
Skrab kornene ud af vaniljestængerne, bland med lidt af sukkeret og bland herefter al sukkeret i kvark/cremefraiche-blandingen.
Tag husblas op af vandet med det vand der hænger ved. Smelt det over vandbad. Hæld en smule af fromageblandingen i husblassen, under kraftig omrøring. Når husblassen er udrørt og uden klumper, hældes den i den store portion fromage.
Opbygning af kagen:
Brug en form med løs bund ( fx en springform eller en firkantet form, hvor kanterne kan fjernes. Sæt lagkageplasten rundt langs kanten. Smør evt kanten af formen med smeltet smør for at få plasten til sidde fast.
Hæld halvdelen af fromageblandingen over bunden og læg herpå 1/3 af bærrene. Hæld resten af fromagen i formen og sæt kagen på køl minimum 5 timer.
Inden servering anrettes kagen med jordbær og hindbær på toppen, læg bærrene som et Dannebrogsflag.
Opskriften er hentet på arla.dk.
Værsgo!
Jeg brugte en form med faste kanter, så det kan godt lade sig gøre! Man skal bare være lidt fingernem med lagkageplasten og så havde jeg lagt strimler af bagepapir under kagen, så vi kunne løfte den ud af formen (to personer med et hurtigt snuptag!) Vi ville jo gerne kunne se de flotte hvide kanter – og så var den også nemmere at skære af!
PS: Indlægget kan indeholde affiliate links.
Ingen kommentarer endnu