Yoghurt med havregryn vs. candlelightdinner med manden...

Udtaget til EM og et boatshow :)

Yes! Første internationale optræden siden OL-finalen er hjemme! Det er hak ved et stort delmål og vi glæder os til at komme ud og se, hvor vi ligger i det internationale felt!

Selv om jeg glæder mig, er det også med lidt nervøsitet, jeg ser frem mod at skulle i ilden. Vi har vist i vores tests i hele vintersæsonen, og senest til vores max-test for tre uger siden, at vi er stærkere end nogensinde og vores form er rigtig god. Nu skal det bare omsættes til fart i båden og det kræver km på vandet og helst i stille fladt vandt, så vi kan få arbejdet med de små tekniske justeringer, der skal give os de sidste ekstra cm pr tag, så vi i sidste ende kommer længere pr tag og dermed også hurtigere igennem de 2000m.

Sidste år vandt Italien europamesterskabet – og de endte sidst i finalen (nr 6.) til VM… Det betyder altså, at vi skal og vil gå efter en topplacering til EM – er vi ikke med fremme dér, er vi højst sandsynlig ikke er med fremme ved VM. Og selv om OL-kvalifikationen “kun” kræver en top 11 placering, ja så vil da uden tvivl gerne være i finalen, hvor der kæmpes om medaljer. Det bliver jo iøvrigt vores sidste VM, da der ikke roes VM i OL-året. Før vi drømmer for meget om VM, skal jeg tilføje at min og Julianes konstellation ikke er fredet – og at vores træner stadig har mulighed for at “åbne” båden op og prøve enten Aja eller Trine, der lige nu ligger og kæmper om at få pladsen som singlesculler-roer til EM.

Og the boat-show – ja det handler om at vi stadig ikke ved om vi skal ro i hvid eller gul båd! Tysk kvalität vs. italiensk elagance med azurblå stribe.

Vi roede i den hvide båd til OL og den har tjent os godt! Desværre er det sådan med det italienske mærke Filippi, at vi ikke kan bestille en reservebåd, der er magen til den, vi har, da det ligesom bare ikke sker for Filippi…det er vist noget med lidt “italien loose style”. Desuden har vi til tider oplevet at indstillingerne rykker sig ved af- og på-rigning. Og det taler lidt for den tyske båd, Emparcher, hvor vi ved, at den står præcis, som den skal, plus vi kan bestille en ny båd hos dem og få en leveret præcis magen til den vi har…

Nu prøver vi at ro regatta i begge både om 14 dage – og så ser vi hvilken der vinder vores hjerte – måske bliver det Kvadratish, Practish, Gut; måske Chi la dura la vince 😉

Gul båd, samme type, som vi også kvalificerede i til OL i London vs. hvis båd, som vi endte med at ro i, i OL-sæsonen.

Gul båd, samme type, som vi også kvalificerede i til OL i London vs. hvid båd, som vi endte med at ro i, i OL-sæsonen.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Yoghurt med havregryn vs. candlelightdinner med manden...