Det bliver 61,5 kg, tak!

På lørdag ror jeg indendørs mesterskaber i roning. Det forgår i Gladsaxehallen i ro-ergometre opstillet i fine rækker (ikke noget med et indendørs robassin…) og adgangsbilletten er 61,5 kg…

Der vil givetvis komme flere indlæg her på bloggen omhandlende vægt, vægtkrav, “at gå i vægt” og om at være sulten; men idag vil jeg prøve at introducere jer til rosportens vægtkrav og de dertilhørende regler. I roning findes to vægtgrupper: Letvægts-klassen og den Åbne klasse, hvilket betyder, at man som “letvægter” har et vægtkrav. I den Åbne klasse er der ingen øvre vægtgrænse.

Jeg stiller op i Dame letvægt, og det betyder, at jeg til indendørs mesterskaber i ergometer må veje max 61,5 kg.
På vandet til de udendørs konkurrencer må jeg max veje 59 kg. Hvis jeg ror med Juliane i dobbeltsculler, (eller med tre andre i en dobbeltfirer) skal den gennemsnitlige vægt for mandskabet være 57 kg. Dog må man godt veje op til 59 kg, men det betyder jo den anden/de andre skal være tilsvarende lettere!
Juliane og jeg er ret ens i højde og drøjde, så vi deler den altid ligeover – 57 kg til hver.
Man bliver indvejet præcis 2 timer før ens løb bliver skudt af. Og man bliver vejet hver dag, man har et løb (fx til en World cup, VM eller OL, hvor konkurrencen varer flere dage)
Indendørsstævner afvikles som regel over én dag og man indvejes kun to timer inden ens første start.

Vægtkravet indendørs er rimelig nådigt for mig. Jeg ligger omkring indendørsvægten, selv når jeg ikke er super striks med det, der kommer indenbords.
Jeg lever ikke efter en diæt, men jeg tænker over, hvad jeg spiser, og jeg tænker mere over det i de perioder om sommeren, hvor vi skal ‘i vægt’ op til en konkurrence.
Da jeg roede kajak forstod jeg ærlig talt ikke letvægtsroningen – at skulle (pine sig?!) i vægt og så bagefter gå ud og yde maksimalt virkede helt åndssvagt for mig!
Panderynkerne og min undren er dog forsvundet efter to sæsoner i dobbeltsculler med Juliane. Hun har lært mig både at have et fornuftigt forhold til vægtkravet og at det gælder om at være så stærk så muligt, selv om vi skal i vægt.

Fakta er dog, at man med min og Julianes størrelse (hhv. 174 og 173 cm høje) – ikke undgår at være lidt sultne i perioder. Men vi er ikke ‘i vægt’ hele sommeren (så nej, jeg vejer ikke 57 kg!). Vi ser vægtkravet som en adgangsbillet til konkurrencen, så vi timer det, så vi både kan træne hårdt, og samtidig ramme vægten på konkurrencedagen.

Hvorfor så ikke bare stille op i den åbne klasse? Fordi det er sjovere at være stor blandt de små, end lille blandt de store! Og når vi på fornuftig vis kan indfri vægtkravet, så er det nu engang federe at konkurrere dér, hvor vi kan lave de bedste resultater.

Hvis alt det vægt-halløj stadig ikke giver mening for dig, der læser det her indlæg, tager jeg gerne imod spørgsmål! Jeg kan kontaktes både her og via min hjemmeside www.annelolk.dk

På lørdag er det ikke vægten, men præstationen, der fokuseres på og jeg håber på et godt resultat. Så jeg håber I vil heppe – Her hos mig er den mentale opvarmning gået i gang :))