Tøj-weekend og laaaang mandag....

Det forjættede OL…

Hvad er der med det OL – er det virkelig det største og hvorfor? Jeg har selvfølgelig gjort mig mange tanker om OL og om at have OL som et mål.

Mit og Julianes projekt blev døbt OL-projekt med det samme, fordi det var årsagen til at vi satte os i samme båd. Siden har vi valgt at fortsætte – ikke ét år, ikke to år, ikke tre, men fire år mere, så endnu et OL kan opleves.

Det er særligt at være med til OL, fordi der ligger en lang historie bag ved begivenheden, der samler alverdens sportsfolk ét sted og det er noget særligt at have været udtaget til OL og kæmpet for Danmark, som en del af det olympiske hold. Ved OL tager man ud som et samlet hold og alle følger med i hinandens konkurrencer. Når den olympiske ild tændes,  tændes konkurrencen-gejsten!

Juliane og jeg ved åbningsceremonien i London. Flammen blev tændt og legene åbnet.

Juliane og jeg ved åbningsceremonien i London. Flammen blev tændt og legene åbnet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det forjættede OL er så forjættet, fordi vi ror tusindvis af tag og km, fordi vi drømmer om at ro 7 min i OL-finalen og kæmpe om medaljer, der kun bliver uddelt hver 4. år. Vi planlægger og forsøger at ramme den rigtige spænding, den rigtige form og den skarpeste teknik, for at vinde dén konkurrence.

I bund og grund er det ikke større at vinde OL end VM – for vi ror mod de samme konkurrenter. Men alt det udenom er større ved OL og så er der detaljen, at alt skal klappe den dag OL-finalen roes – ellers er der 4 år til den næste finale… Og jeg tror egentlig at dén realitet, er det springende punkt. Og grunden til, at også jeg som atlet drages af at have OL som et mål.

MEN vi forbereder vi os lige så nøje til VM – fordi det er kæmpe stort at blive verdensmester! Det er måske bare ikke helt så stort for den almindelige dansker. Wow-effekten er større, når jeg siger jeg har været til OL, end når jeg siger jeg er tidligere verdensmester i kajak. Og det er ikke af mangel på anderkendelse fra dem jeg fortæller det til, det er nærmere mangel på viden om en sport (både kajak og roning), der kun rigtig eksponeres hvert fjerde år. Alle ser OL i fjernsynet, ikke alle ser VM i roning…

OL er en motiverende faktor, fordi det er et mål, som blinker i horisonten og holder os til ilden i hverdagen. Men det er den daglige træning, der inspirerer mig og rejsen mod målet, det dybest set handler om.

It’s all about the journey og det er ikke engang løgn.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tøj-weekend og laaaang mandag....