Hænderne over hovedet – sådan da… :)

Jeg er kommet hjem fra EM. Tak til de tilrejsende og heppende danskere i Poznan, og alle hilsner og support på Facebook!  
Juliane og jeg er vildt glade for at kunne skrive en A-finale mere på vores ro-CV og vi er egentlig også glade for at kunne sige vi blev nr 4 til EM. Det er vores første internationale konkurrence siden OL-finalen, så vi var jo spændte på, hvor vi var/er placeret i det meget kompetitive olympiske dobbeltsculler-felt. 

Nuvel – undervejs i løbet følte vi, at vi sad med i løbet og på den 3. 500m i løbet henter vi godt ind på både tyskerne (bronze) og polakkerne (sølv). Flere på tilskuerpladserne troede såmænd vi ville pløje op igennem feltet og tage en medalje. Desværre kunne tyskerne godt se, vi kom hurtigt i spurten og de svarede igen, så bronzemedaljen blev deres og vi endte som nr 4.  

Placeringen fire har vi endt på et par gange – én gang til en World Cup og så i OL-finalen. Og det kan man jo snakke lang tid og meget om – jeg tror bare konklusionen er, at vi endte med en 4. plads i 2012 – vi starter med en 4. plads i 2015. Herfra af må det gerne bare gå fremad :)) 

 

  
Da vi kom tilbage fra banen genså vi vores løb – og de englændere, der vandt er forbandet langt foran! Damn it! Der er vi altså nødt til at følge bedre med, hvis vi vil lege med om medaljer til VM, til EM næste forår og ikke mindst OL næste sommer. 

Det gode er, at vi ikke roede et perfekt løb i går; der er masser af tekniske ting at rette på, og så tager jeg forøvrigt gerne til takke med nogle sekundære placeringer helt frem til OL, hvis det skal være, så længe vi kan hænge en olympisk (guld)medalje om halsen! 
Alt det med at gå i vægt gik helt fint, nærmest som om kroppen godt kunne huske, hvad det gik ud på. Jeg har ikke på noget tidspunkt følt mig tømt for energi, men har tværtimod følt mig stærk og klar til at præstere. Så nu gælder det om at blive klar og endnu bedre til næste konkurrence – World Cup i Italien om tre uger. Og på den måde er en 4. plads jo utrolig motiverende!  

Alt imens jeg har roet alt hvad jeg kunne, har ham min Main derhjemme været super-far sammen med faster Rikke og Svigermor Birgit. Hende den lille er blevet forkælet med tur til Frilandsmuseet, har sovet på hotel, og spist laks i IKEA! Hun har ikke savnet sin mor – men det var alligevel dejligt at høre, at jeg var den første, hun spurgte efter i morges!