Dannebrogskage! 

Sommerferiedage og mere jordbærkage

Mere jordbærkage :) Thora fodrer katten og  4 generationer på stranden.

Mere jordbærkage 🙂 Thora fodrer katten og 4 generationer på stranden.

Noget om hvorfor feriedage er fantastiske!

Nogle dage er jeg bare træt og synes livet som mor, atlet og kæreste kan være en puslespil at få til at hænge sammen – MEN præcis fordi jeg har de dage, er lykken dobbelt så stor, når der er feriedage på kalenderen og vi endelig kan nyde at være sammen, spise jordbærkage til frokost og lege på stranden med Thora. Hverdagens mange gøremål er sat på pause i et par dage og hvor er det dog skønt!

Vi har fået lov at sove længe, fordi farfar og Birgit har leget med Thora om morgenen og med et par fastre og en onkel i huset er der masser af legekammerater. Og der er plads og rum til at rode med legoklodser, uden man er ved at dø af klaustrofobi, som når vi er hjemme i lejligheden…

Jeg elsker mit liv som roer, og jeg ved, at jeg er møg-priviligeret, men nøj hvor jeg også nyder de her åndehuller, hvor jeg får lov at slappe af, spise god mad, bruge en hel dag på at lave en kage, være på legepladsen og i haven uden nogen bagkant. Hvis nogen er i tvivl, er jeg en livsnyder 🙂

Ferie er ikke hverdag og derfor er det skønt. Vi behøver begge dele for at kunne sætte pris på dem hver især. Jeg nyder lige en træningsfri dag mere i morgen og så stiller vi ind på VM og træningslejren op til. Ha’ en skøn søndag!!

Kh Anne.

 

PS: Indlægget kan indeholde affiliate links.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dannebrogskage!