Parlør til kommandoer i dobbeltsculleren. 

Hvor længe er man nybagt mor?

Vælg "blogs" på iforms side (iform.dk)

Vælg “blogs” på iforms side (iform.dk)

Som jeg tidligere har gjort reklame for her på bloggen skriver jeg også en blog på iform.dk for magasinet IFORM. Bloggen hedder “Nybagt mor på vej til OL”. Og da de venlige damer på redaktionen for nylig var så søde at gøre lidt reklame for min blog på iforms facebookside, fløj der straks tilråb i “kom så!” og “go mum!”-kategorien ind i kommentarsporet, men der kom også andre mindre glade og mere kølige kommentarer som: “Er det nu det rigtige tidspunkt at vælge”; “Jeg kender også én, hvor der er gået meget mor-tid fra barnet på grund af træning” etc.

Tiden går stærkt, når man har børn. Min tid gør i hvert fald. Jeg har masser af se til, og det er mit indtryk, at det ligesom er almentidstanden for de fleste børnefamilier. Om der er flere børn eller ej. Og de første to år med Thora er gået virkelig stærkt. Men selv om det kan føles som om, jeg lige har fået hende, så er jeg jo ikke længere nybagt mor i den forstand.

Nuvel – disse kølige kommentarer blev således (fandt jeg ud af) fremprovokeret af ét ord: nemlig “nybagt”. Bloggens titel er egentlig en arbejdstitel, som Ida på IFORM gav den, da vi startede samarbejdet op. Spørgsmålet er nu, om titlen skal tilrettes lidt og jeg vil gerne høre forslag fra jer, der læser med! Bloggens formål er at give læserne et indblik i min hverdag som roer på landsholdet, samarbejdet med vores landstræner, samarbejdet i dobbeltsculleren, letvægtroning generelt og med den krølle, at jeg også er mor. Hvert indlæg indledes med hvor mange dage der er til OL, og typisk også hvor lang tid, der er til næste vigtige konkurrence, fx VM.

På iforms facebookside har jeg svaret på kommentarerne og forklaret, at jeg netop har taget nogle fravalg i min hverdag, blandt andet at min arbejdstid på det civile arbejde er på 15 timer, så ro-træningen kan foregå i institutionstiden. Jeg kan mærke, det er meget vigtigt for mig at forklare folk, der ikke kender til min sport og min hverdag, at jeg på ingen måde lader min familie i stikken, for at forfølge drømmen om endnu et OL og en OL-medalje. Roningen er mit arbejde og tidspunktet er rigtigt nu, fordi jeg er 32. Jeg kan ikke ro et OL, når jeg er 42 eller 52 og børnene er flyttet hjemmefra…

Hvis du har et forslag til en anden og mere rammende titel til min IFORM-blog, så smid en hilsen i kommentarfeltet her på bloggen. På forhånd tak 🙂

Kh Anne.

 

PS: Indlægget kan indeholde affiliate links.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Parlør til kommandoer i dobbeltsculleren.