Hvor længe er man nybagt mor?

Halv fridag med polish og øl!

Morgenens træningspas var ét af de hårde. Og jeg som havde regnet med et program i noget lavere tempo, fordi der er distance-ræs* i morgen – næh, nej.

4 x 8 min. i tempo 32 trækker tænder ud – især her en lille uge inde i træningslejren. Vi er trætte, men på den gode måde! Det blikstille vand giver os de bedste betingelser for at træne rigtig hårdt. Gårsdagens formiddagstræning resulterede i en middagslur på halvanden time, så jeg ved, at batterierne og benene er ved at være godt brugte. Men vi kom rigtig godt igennem træningen i dag og eftermiddagen har været træningsfri, så vi trods alt kan forsøge at restituere os selv bedst muligt til de ræs, der venter os i morgen.

Fritiden var derfor en lejlighed til at få vores båd målt igennem sammen med Brian vores træner. Transport, af- og pårigning og træningen i båden kan resultere i indstillinger, der ikke helt er, hvor de skal være. Der var ikke de store justeringer, men det er rart at vide, at båden står korrekt. I sammen omgang fik vi givet båden en længe lovet og tiltrængt afkalkning og polering. Min bedre halvdel ville være stolt af det poleringsarbejde vi har lagt for dagen! Og hvordan kunne det fejres bedre end med en iskold weisbier!


Vores træner synes også det var en genial ide, så vi fik en fin gåtur til Gasthaus’et på bakketoppen med view ud over søen. Det var desværre innder ombygning og derfor lukket, men så var der plads til øllen, som blev indtaget ved “Hafen-rast” ved bådhuset 😉

Vi er ladet op og klar til i morgen!

Kh Anne

*Distance-ræs: Træning hvor vi ror mod de andre landsholdsbåde. Vi starter med handicap efter verdensrekordtider. Vi ror som regel mod den tunge damedobbeltsculler med Lisbeth Falch og Mette Dyrlund. Indhenter de os, har de roet bedst. Indhenter de os ikke har vi roet bedst.

PS: Indlægget kan indeholde affiliate links.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor længe er man nybagt mor?