Flashback til Luzern og om at være topmotiveret mellem vasketøj og madpakker!

Luzern var godt! Som alle de gange jeg har været der, smilede byen til mig, vandet var godt, det var varmt og vi fik roet nogle gode løb. Vi missende den fand…s A-finale med 4/100 sek. Argh! Og øv!! MEN som altid ved Juliane og jeg, at vi får det bedste frem i hinanden. Og ligesom op mod OL i London er der nu, frem mod Rio, ikke tid til at dvæle ved en skuffelse, men derimod mest tid til konstruktiv evaluering og fremadskuen. Derfor: vi har roet nogle gode løb med mig som stroke på båden (læs mere om vores placering i båden HER) og vi tror begge på, at vi udnytter hinandens kræfter bedst muligt, som vi sidder nu. Det fede ved vores samarbejde er, at vi tager ansvar for vores egen træning og læring – vi har så sent som i går fået snakket om, hvordan det er, vi gerne vil ro. Altså hvordan, vi synes ro-taget skal være og hvordan vores kroppe skal bevæge sig. Og det er netop det fine og særlige ved dobbeltsculleren: at jo mere ens vi kan blive, jo stærkere ror vi!

Vi er begge topmotiverede og vi ved, at vi er på vej i den rigtige retning. Træningslejren i mod VM vil helt sikkert give os endnu et skub fremad. For vil vi bare gerne i den A-Finale til VM…

En flyvetur senere ramte hverdagen mig lige i ansigtet søndag aften, da jeg trådte ind af døren. Træningstasken skulle pakkes til mandag morgen, hvor jeg skulle møde kl 10 på arbejde og træne om eftermiddagen og jeg smurte Thoras madpakke kl 23:45. Så selv om det lyder lidt sløjt, at skulle være huslig så snart man træder ind af døren, var det faktisk ok – jeg har altid brug for lidt tid til lige at lande, så jeg var nok alligevel ikke bare dumpet i seng.

Helt fantastisk er det også (og meget mor/voksen-agtigt) at sætte ufattelig meget pris på at køleskabet er blevet fyldt med mælk og brød til mandag morgen, at der ligger rent sengetøj klar til at lægge på sengen og at lejligheden er blevet kørt over med en støvsuger! Ren convenience – men alligevel så luksus!

Og hvor skønt er det at farfar og Birgit var taget til Kongens Lyngby hele weekenden, for at passe hende den lille, så min dejlige mand kunne se mig ro i Luzern. Vi så selvfølgelig ikke så meget til hinanden, da jeg var i min egen boble af koncentration, opladning og tid på vandet, men det var dejligt at jeg for en gangs skyld kunne se min kæreste vinke fra bredden, når vi var færdige med at ro – og sammen med ham vende vores løb, mens det var helt frisk i min erindring og min krop – og han havde set det med egne øjne. Dejligt med dejligt på.

Kh Anne.

Forresten er der kage og andre spiselige sager på vej til bloggen, så smut forbi en af de nærmeste dage 😉

 

 

 

PS: Indlægget kan indeholde affiliate links.