Om en forpulet hest og en meget fin kirke!

Om sol i ansigtet!

Som roer får jeg rimelig meget sol – sommeren i Danmark har ikke budt på mange solskinstimer i år, men træningslejre i Portugal i foråret og konkurrencer i Italien og Schweiz i højsommeren giver mig rigeligt med sol i ansigtet og på resten af kroppen for den sags skyld. Og det er selvfølgelig dejligt med en sund sommerkulør, men jeg har også siden jeg var 10 år gammel (hvilket jo er over 20 år, for høvlern, omg!!) og startede med at ro kajak, boltret mig på havet og på søen i hele sommerhalvåret. Og solen på vandet reflekteres og giver god farve, MEN jeg har også i slutningen af mine 20’ere konstateret, at solcreme i ansigtet er et absolut MUST!

I sommeren 2012 kunne jeg se, at jeg fik hyperpigmentering i ansigtet, især i panden og på overlæben, og jeg kunne læse mig til, at overeksponering af UV-stråler kan være med til at kickstarte hyperpigmenteringen, hvor huden produerer for meget melanin, hudens eget pigmentstof. Træningen på vandet var en meget sandsynlig grund til, at min ansigtshud nu trængte til ekstra pleje!

Min graviditet i 2013, og de dertil hørende hormonelle udsving, gjorde en overgang min hyperpigmentering værre, men da jeg begyndte at træne regelmæssigt igen (i solen), har jeg været meget obs på min ansigtshud.

Jeg blev ret ked af de mørke skygger og jeg har besluttet, at solen ikke skal gøre mig til en rynket rosin, når jeg er 40! Læderhud i ansigtet – nej tak!

2013 vs 2015. Jeg kan se stor forskel og en reducering af hyperpigmenteringen. Så husk solcreme også INDEN pigmentpletterne!

2013 vs 2015. Jeg kan se stor forskel og en reducering af hyperpigmenteringen. Så husk solcreme også INDEN pigmentpletterne!

Derfor er det nu en fast rutine at bruge en ansigtcreme med solfaktor og for mit vedkommende også en pigmentreducerende creme. Jeg er blevet ret glad for Eucerin’s Even Brighter Day Creme, da den dels har en solfaktor på 30 og en pigmentreducerende formel. Desuden bruger jeg altid solbriller på vandet. Har jeg ikke solbriller på, kniber jeg ubevidst øjnene en lille smule sammen, og det ville ende med virkelig mange (unødige) rynker om øjnene! Så på med brillen!

På træningslejre har jeg også altid en god vandfast solcreme på. Særligt skuldre og nakke kan være udsat, fordi vi ofte ror med langærmede trøjer derhjemme. Benene er vant til solen, så dem bliver jeg ikke forbrændt på og kroppen er dækket af vores trikot (det ligner jeg stadig har den på, når jeg tager den af! Apropos at være sportspige 🙂 )

Eight Hour håndcreme bruger jeg i foråret, når hænderne er bliver ømme i træningslejren og bodylotion er godt, når vi går i bad efter hver træning. Eucerins natcreme har jeg ikke brugt konsekvent, men når jeg husker det, smører jeg panden og overlæben inden sengetid.

God tur på stranden, til badesøen, på kanotur eller andet lækkert ophold i solen! Husk solcreme 😉 og husk forresten også at læse med på min OL-blog på iForm.dk.

Kh Anne.

Arsenalet til ansigtet! :)

Arsenalet til ansigtet! 🙂

 

 

PS: Indlægget kan indeholde affiliate links.

1

  • Asta Øjvind

    Hej Anne og tak for tip om ansigt creme. Jeg gå og købe den straks mandag. Har prøvede næsten alt på marked, her og USA men ikke eucerin. Håbe det virke også på min pletter. Held og lykke med træning

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om en forpulet hest og en meget fin kirke!