Mig og tosomheden :)

Jeg har en tvillingebror, Kristian. Der er en halv time i mellem os, og min opvækst som tvilling har i mange henseender defineret mit liv. Fra jeg lå i mors mave har jeg delt pladsen med en anden og det har trukket fine røde tråde ind i mit voksne liv.

Kristian og jeg har aldrig været tvillinger på tvillinge-måden, med ens tøj og ens skoletaske. At han er dreng og jeg er pige har betydet, at vi også er blevet opdraget, som de søskende vi er; en bror og en søster. I folkeskolen gik vi samme klasse, og jeg må indrømme nu, at jeg til tider havde svært ved at finde mit ståsted over for Kristian i den periode. Vi var to meget forskellige børn, da han var udpræget praktiker og kæmpede med et læsehandicap. Han tilegnede sig en masse viden ved at bruge sine hænder og sin forbandede gode rummelige forståelse! Jeg derimod var en læsehest og tilegnede mig viden gennem bøger og passede perfekt til folkeskolens krav om at sidde stille på en stol…

I løbet af teenageårene har vi fået et tættere forhold og jeg især har nærmet mig Kristian endnu mere, fordi jeg har mærket, hvordan han virkelig er en stor del af mig; jeg har opdaget, hvor mange holdninger og værdier vi deler, og hvordan vores tilgang til at arbejde med detaljer er præcis den samme! Perfektionismen ligger i os begge to.

Det er ret sjovt at se, at vores veje på den måde er mødtes i voksenlivet – han arbejder minutiøst med de ting han kaster sig over, om det er renoveringen af hans gamle hus, arbejde og uddannelse eller ting til ungerne.  Han har lagt en detaljeret plan, ingen halve løsninger undervejs og han ved præcis, hvordan det skal se ud til slut; hvad målet er.

Præcis som jeg selv, har ”arbejdet” med detaljerne de sidste snart 17 år – først i kajakken, siden i ro-båden. Igen og igen, tusindvis af rotag, fulgt træningsplanen, for at blive så god som muligt, lagt en plan, sat delmål og langsomt bygget op, for at kunne nå slutmålet til sidst.

Jeg har lavet enkelte gode individuelle resultater, men mine allerbedste resultater har jeg opnået sammen med en anden. Jeg roede i 7 år sammen med Mette Barfod og vi opnåede 4 VM medaljer (VMguld i 2006, 2 sølv ’03 og ’04 og 1 bronze i ’05) og 3 EM medaljer (2 bronze og 1 sølv). Jeg blev Verdensmester 3 gange mere (2007, 2008, 2009) med Henriette Engel Hansen (der stadig er aktiv på kajaklandsholdet) og sammen med Juliane opnåede jeg i 2012 et drømmemål med vores 4.plads til OL i dobbeltsculler. At jeg har delt alle disse sejre med en anden, har været det helt rigtige, men også et tydeligt billede på, hvem jeg er: én der fungerer særdeles godt i samarbejdet, sparringen og udviklingen med en anden person.

At tosomheden også går igen i mit privatliv, er en kæmpe glæde. Til sommer kan kysse min dejlige kæreste lige midt på munden og skåle på 5 år, der er fløjet af sted. Og bagefter skåle på, at vi to sammen har skabt en lille familie med vores datter. Hurra for tosomheden!