Lagt ned af nemesis og feber! Men foråret er på vej :) 

Død over nøgler der forsvinder!!



Note til mig selv: det er nu helt og aldeles slut med at bruge mors nøgle som legetøj OG det er ikke en mulighed at dele nøgle med Hans!


Jeg er ikke sur, jeg er bare helt udmattet efter en dag, hvor hele TO nøglesnore formåede at forsvinde og få mit adrenalin og hjerte til at pumpe og mit raseri til stikke hovedet frem… 


Here it goes: Thora ville holde mine nøgler, fra vi forlod lejligheden på 2. sal – hun fik lov, selv om hun ikke var meget for at aflevere dem, hverken da vi skulle låse kælderdøren eller døren til cykelrummet op. Hun fik dog lov at gå med dem, selv om jeg ellers holder strengt på at mors nøgler (og telefon og pung) IKKE er legetøj, da det sætter mig i en værre kattepine, hvis nøglerne forsvinder. 

Nuvel vi kom afsted til vuggestuen og Thora var glad, da hun blev afleveret, solen skinnede og vi havde set månen – det kunne kun blive en god dag! 

Da jeg går ud af døren i vuggestuen klapper jeg hånden på jakkelommen med nøglerne, blot for at konstatere at lommen var flad og bestemt ikke indeholdt nogen nøgler!    F##k F##k – havde vi tabt dem på vejen!?? Vi havde dem jo i kælderen, men jeg havde da vist heller ikke fået dem tilbage fra Thora?! Afsted hjemad – havde gået et par hundrede meter – stoppede op – måske jeg lige skulle sikre mig de ikke lå i barnevognen, som jeg lod stå i vuggestuens skur til Hans… Løbe tilbage og kigge – ingen nøgler! 

HELDIGVIS havde Hans trænet tidligt på vandet og jeg vidste han skulle hjem omkring med træningstøjet, så hjemme foran kælderdøren måtte jeg pænt vente på, at han kom hjem. Mine nøgler havde jeg ikke fundet på vejen hjem, så forhåbentlig lå de inde i kælderen. Lækkert henslængt på gulvet lå nøglerne og gloede på mig – pyha…fuldstændig katastrofe afværget. Nøgler til lejlighed, kælder og cykel lykkelig genforenet med ejeren..

Da jeg en kop kaffe og en hurtig hjemmeside-opdatering senere skulle ud af døren manglede jeg nogle andre nøgler. Nøglerne til ro-centeret, hvori der også er nøgle til mig private skab i omklædningen. Jeg vidste Hans havde haft dem med til træning, men de var ikke i hans træningstaske og ej heller i bilen! Og Hans tog ikke telefonen, når jeg ringede. Jeg løb tør for tid, kom for sent ud af døren og kørte først da skulle have været ved søen. Jeg må indrømme, at jeg lige dér var en smule rødglødende. Ingen adgang til bro-sko og ro-handsker til at varme fingrene…


Alt nåede sig, roturen gik godt og jeg klarede mig uden at komme i skabet – men jeg arbejder ikke så godt med at mine ting ikke er, hvor de skal være! På det punkt er jeg rimelig kontrollerende og jeg tror, det kommer sig af, at jeg i bund og grund ikke gider bruge tid på at lede efter mine ting og jeg har for øvrigt sjældent tid til det! 


Dagens nøgle-show blev så lige toppet af at kældernøglen knækkede  INDE i låsen, da jeg skulle låse mig ind efter arbejde… F.u.c.k.n.u.a.f…. … Tsk! :)) 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lagt ned af nemesis og feber! Men foråret er på vej :)