En eftermiddag og aften ude i virkeligheden… :)

EM sluttede søndag først på eftermiddagen, efter en godkendt finale, afroning, afrigning, bådpakning og en sen frokost kl 14.

Da flyafgangene til og fra Poznan er sparsomme var hjemrejse til Danmark først mandag middag og der var derfor fri leg resten af søndag eftermiddag og aften. Juliane og jeg havde selvfølgelig ikke en medalje at fejre, men dog trods alt et rimeligt comeback til international roning. Vi tog derfor bad og klædte om til civilt tøj, efter fire dage i tights og landsholdstrøjer.

Åh, hvilken svir! At vaske hår, tage mascara på have tid at huske ansigtscremen og dufte af parfume!

Vi havde selvfølgelig aftalt, at Juliane tog sin bedre halvdel med under armen og sammen med Aja, der havde roet letvægtssinglesculler trissede vi over i en meget fin og hyggelig park, der lå overfor vores hotel og bagved et meget stort butikscenter/shoppingmall.
Og der sad vi så. Kl 1700 en søndag eftermidag. Og drak en drink og en fadøl. Sådan helt normalerwise. Og jeg følte mig lukket ud i virkeligheden, som jeg fladede ud i en liggestol og rokkede til livemusik og slappede af. Uden barn og uden at være praktiske mor.

Senere fik vi selskab af et par af de andre ro-drenge og da Juliane og jeg havde spottet et lækkert pizza-sted i nærheden af parken hentede vi aftensmaden derfra. Forøvrigt fantastisk polsk serviceniveau, der blev lagt for dagen, med ekstra pizza i bores bestilling og en gratis espresso, mens vi ventede.

Ved 20tiden lukkede parken og vi gik gennem byens gågade til Torvet, hvor jeg tidligere har fejret overståede kajakkonkurrencer – nu var det veloverstået ro-konkurrence, men det lignede nu sig selv, Torvet. Bortset fra at et serveringssted, der hed Dom Viking, der havde danske ejere, ikke længere var at finde. Så sker der alligevel lidt i Polen på 10 år…

Ved midnatstid følte vi os klar til at slentre hjem i seng – både jeg og Mads og Juliane har jo børn at komme hjem til, så lidt fornufts-Frida bliver man alligevel post 30, (når alkoholindtaget stadig er kontrolleret, som denne aften 😉 ). De unge drenge blev ude til halv fem – det var min svage hovedpine nu godt tilfreds med, at jeg ikke gjorde ved morgenmaden kl 8:30….

And guess what: der var sq en Snickers til moi i lufthaven! Læs her, hvorfor det var så tiltrængt 😉 

Kh Anne.

 

PS: Indlægget kan indeholde affiliate links.