Om italiensk is og is i maven! 

Har tilbragt onsdag til søndag i sidste uge i Varese i Norditalien. I bragende sommersol og fladt vand på en sø omkranset af høje bjerge. Fordi vi skulle i ilden igen! Og ro World Cup. Og det gav god træning i at have is i maven! På den konkurrenceagtige måde!
I Varese så vi, der er rigtig mange lande, der byder sig til med de bedste letvægtspiger, de kan støve op, fordi dobbeltsculleren er den eneste båd for lette piger til OL. Vi roede 4 gode løb på tre dage – desværre rakte præstationen i vores semifinale-løb ikke til en placering blandt top tre og dermed fik vi ikke lov at være med i det fine selskab i finalen, men måtte ro B-finale og herefter pænt fornøje os med at være tilskuere til det løb, hvor der var medaljer at vinde.

I 2011 (kvalifikationssæsonen til OL i London) roede vi tre World Cups. Vi blev nr 5 til første World Cup og vi tog medalje i anden World Cup afdeling, som havde noget mindre konkurrence end den vi lige har været til, og så roede vi såmænd en D-finale til den sidste World Cup! Det resultat er ikke helt retvisende, da vi endte i D-finalen pga. et uheld med en åre, der ikke var spændt ordentligt. Dog tror jeg ikke, vi var stærke nok til at være gået i en A-finale på daværende tidspunkt. Hvorfor nævne de tre løb? – fordi det er uundgåeligt for mig ikke at sammenligne de to sæsoner – barren var sat højt dengang, for top 8 til VM (=OL kval) var ambitiøst for et hold, der havde sat sig sammen mindre end halvandet år tidligere. Nu er barren igen sat højt og nakken skal bøjes bagover for at se den! Og denne gang skal de tre konkurrencer, vi har inden VM (EM og 2 x World Cup) give os samme tro på, at vi igen kan indfri vores målsætning om OL-kvalifikation. Sidst gang nåede vi OL-kval på det yderste mandat (samlet nr 8) – denne gang er der 11 pladser, men vi drømmer om at sidde i en VM finale – og dette års VM er sidste chance for at indfri dét mål! Næste år ror vi ikke VM, når der er OL, så der er flere mål end blot målet om at kvalle til OL.

Efter weekendens strabadser har vi heldigvis nogle ting vi kan skrue på og som Mads’ makker i herredobbeltsculleren sagde, så må vi sammenligne vores erfaringer indtil videre med dét at indstille artilleri: først sigter man lidt for meget til venstre, så lidt for meget til højre og herefter rammer man den lige på kornet! Og jeg har sagt det før, men jeg tager såmænd gerne til takke med sekundære placeringer (dog helst i A-finalerne) lige indtil vi kommer til OL!

Det kræver is i maven ikke at fortabe sig modløst i detaljerne, men derimod se den overvejende opadgående formkurve og herefter arbejde konstruktivt med detaljerne, så kurven bliver ved med at være stigende!

Vi tror stadig 100% på vores projekt og vores plan og vi ser fremad og tager det bedste med fra Italien. Og som en ekstra god ting fra Italien, så kunne vi, apropos is i maven og trods vores placering, nyde en ægte italiensk is søndag eftermiddag inden turen gik mod lufthavnen.
MUMS!