Lidt om at være priviligeret!

Jeg siger det bare – jeg er mega privilegeret!

Juliane og jeg har tit talt om det – om det at være priviligeret. For hvad er det? 

 

Tankerne i dette indlæg er udsprunget af de seneste dages heftige debat på de sociale medier affødt af en artikel i Kristelig Dagblad. Jeg har besluttet at denne blog ikke skal være noget svar, forsvar eller modsvar til diverse artikler om trængte børn eller forældre i dagens Danmark. Som førstegangsforældre kan jeg til tider føle mig direkte bombarderet med eksperters gode intentioner og velmenende råd om børneopdragelse, brug eller ikke brug af ipad, samvær, afværgelse af stress etc. etc. og nogen gange bliver jeg altså bare træt… og lukker øjne og ører…. eller spørger min mor i stedet for 🙂

Jeg forholder mig til min virkelighed og den har jeg (og Hans) tilpasset vores familie og hverdag.

Og i den virkelighed føler jeg mig privilegeret hver eneste dag! Det skyldes helt klart den grad af frihed jeg lige nu har i mit liv og i min hverdag. Jeg har taget et helt bevidst fravalg i mit liv og det hedder arbejde. Jeg arbejder i øjeblikket kun 15 timer – mindre end mange studerende eller andre med ungdomsjobs. Et fravalg jeg har taget, fordi jeg har to andre store og vigtige ting i mit liv – Thora & Hans og OL.

Jeg kunne sagtens vælge at arbejde flere timer – min chef, som er en rigtig god én af slagsen (spørg selv min nu tidligere bank-kollega og present blogger-kollega Lea Pabian) ville stå med åbne arme og være henrykt for, at jeg tilbragte flere timer på numsen på Frederikskaj. Det har jeg så lovet jeg gør, når jeg er færdig med at ro. Også min lønkonto ville helt sikkert blive gladere, hvis jeg arbejdede mere! Men det gør jeg ikke…og det gør min familie heller ikke…

Familien er et naturligt omdrejningspunkt og de skal ikke lide under mit lidt skæve valg af profession. Selv om jeg ikke er fuldtidsprofessionel betragter jeg stadig roningen som mit arbejde – et arbejde, som jeg er meget passioneret omkring.  

OL er et mål som kræver masser af energi og tid i form af træning og mentalt fokus. Og med få timer på mit civile arbejde, kan jeg tilrettelægge træningen, så jeg øver mig til OL, mens Thora er i vuggestuen. Og det gør, at det hele hænger sammen logistik- og tidsmæssigt.

På utrolig heldig vis har jeg fået foræret mere frihed og tid da jeg fik merit for nogle fag på Akademiuddannelsen i finansiel rådgivning. Tid som frem til september ikke er afsat til læsning og studier. Og da jeg lige prøvede at have en måned hvor jeg læste ved siden af de andre ting jeg suser rundt og laver kunne jeg godt mærke at fleksibiliteten var noget mindre. Men nu sætter jeg endnu mere pris på tiden 🙂 For i hverdagen har jeg anden fleksibilitet end mange andre småbørnsforældre og jeg ved det godt! Og jeg er glad for det!

At jeg lige nu er på træningslejr og har både Thora og min mor med er fantastisk! Og jeg er sikker på at mange at mine fellow-børnefamilie-forældre ville elske en sådan mulighed for tid til at være sammen. Så til jer der læser med – jeg N.Y.D.E.R. det og jeg ved, at det er et kæmpe privilege at kunne bruge så meget tid på noget, jeg elsker og er god til og samtidig være sammen med min datter og min mor. Plus at de to får masser af mormor-&-Thora-tid. 

KH Anne.